
Indlæser
Mandag d. 8. september 2025 kl. 16:30 til 18:30
Mandag d. 8. september 2025 kl. 09:00
Nr. Uttrup Skole,
Hjørringvej 83,
9400 Nørresundby
Nr. Uttrup Skole
Hjørringvej 83
9400 Nørresundby
Kære forældre til elever i 7.klasse,
Vi er psykologer fra PPR og en del af Projekt Mental Sundhed, og vi underviser for tiden i alle 7.-klasserne i Aalborg Kommune.
I forbindelse med undervisning af eleverne i 7.klasse, vil vi gerne dele den viden, som eleverne har fået, med jer forældre. Vi vil derfor gerne invitere til møde på Nr. Uttrup Skole, hvor vi vil fortælle jer om det, eleverne har lært, samt hvordan man som forældre kan bruge det i hverdagen til at hjælpe og forstå sit barn. Når I som forældre har samme viden som jeres barn, har I bedre mulighed for at støtte barnet i at bruge den nye viden i hverdagen. Vi vil blandt andet tale om, hvilke naturlige udfordringer, der kan opstå, når man er ung og for mennesker generelt.
Vi ved godt, at man som forældre til et barn i 7.klasse bliver inviteret til rigtig mange møder og arrangementer, så vi vil under ingen omstændigheder spilde jeres tid. Vi sender jer derfor kun denne invitation, da vi er sikre på, at I vil få noget ud af mødet. Den viden, vi vil dele med jer, er nemlig relevant for alle forældre.
I kan måske få den tanke, at mødet handler om unge, der ikke trives, men det gør det ikke. Det handler om alle unge, helt generelt. Mødet er altså relevant for alle forældre, uanset om jeres unge mennesker oplever udfordringer eller ej. Vi har nu afholdt forældremøder for alle skoler i kommunen, og vi får meget positiv feedback fra de forældre, der har deltaget.
På mødet taler vi ikke om enkelte elever, klasser eller skoler. Der er afsat god tid til spørgsmål.
Vi ser frem til at tilbringe et par spændende timer sammen med jer.
Med venlig hilsen,
Psykologerne fra Projekt Mental Sundhed
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Aalborg Kommune, Børn & Unge
Tlf: +45 99314000
boern.unge@aalborg.dk
Aalborg Kommune, Børn & Unge
Tlf: +45 99314000
boern.unge@aalborg.dk