Invitation til offentligt informationsmøde - Kom og hør om vinderforslaget til Børne- og Ungeunivers Stigsborg
I december 2021 offentliggjorde Aalborg Kommune vinderforslaget til Børne- og Ungeunivers Stigsborg (BUU Stigsborg). Entreprenørfirmaet A. Enggard står i spidsen for det hold af virksomheder, der skal stå for byggeriet. Du får på dette informationsmøde en gennemgang af projektet samt mulighed for at høre om den proces vi sætter i gang i foråret for husets funktion som bydelshus.
Informationsmødet finder sted 10. februar kl. 16.30 – 18
i kantinen i By- og Land, Stigsborg Brygge 5 i Nørresundby.
Det er også muligt at deltage digitalt
BUU Stigsborg skal fungere som en dynamo for udviklingen af den nye Stigsborg bydel – et hus der rummer faciliteter til både daginstitution, skole og et bydelshus. Det er tanken, at huset både skal kunne bruges af børn og unge, personale og lokalsamfundets forenings- og kulturliv. Projektet dækker også over udearealer og et større bydelstorv kaldet "Skolepladsen".
Huset skal bestå af en firesporet skole med indskoling, mellemtrin og udskoling med 1000 elever og tilhørende DUS/SFO samt et nyt dagtilbud med vuggestue til 60 børn og børnehave til 100 børn. Den eksisterende Skansevejens Skole skal flytte til det nye Børne- og Ungeunivers, når det står færdigt i december 2024.
Vinderteamet består foruden A. Enggaard (entreprenør) af Kjæer og Richter (arkitekter), Arkplan (landskabsarkitekter), Afry (rådgivende ingeniører), Ekolab (DGNB og bæredygtighed) og Rosan Bosch (arkitektur og design af læringsmiljøer).
Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg Havnefront (aalborg.dk)
Praktiske oplysninger
Du kan også deltage digitalt i mødet. Ved tilmelding vil du modtage et link.
Fysisk deltagelse i informationsmødet forudsætter fremvisning af gyldigt corona-pas og brug af mundbind når du kommer og når du går igen.
Informationsmødet optages på video og offentliggøres efterfølgende, så dem der er forhindret i at deltage har mulighed for at se præsentationerne.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 10. februar 2022 kl. 16:30 til 18:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 10. februar 2022 kl. 15:00
Sted
By og Land
Stigsborg Brygge 5
9000 Aalborg
Indlæser