Forstå din teenager - Projekt Mental Sundhed, Forældremøde (PPR)
Kære forældre til elever i 7.klasse,
Vi er psykologer fra PPR og en del af Projekt Mental Sundhed, og vi underviser for tiden i alle 7.-klasserne i Aalborg Kommune. I den forbindelse vil vi gerne dele den viden, som eleverne har fået, med jer forældre.
Derfor vil vi gerne invitere til møde på Skipper Clement Skolen, hvor vi vil fortælle jer om det, eleverne har lært, samt hvordan man som forældre kan bruge det i hverdagen til at hjælpe og forstå sit barn. Når I som forældre har samme viden som jeres barn, har I bedre mulighed for at støtte barnet i at bruge den nye viden i hverdagen.
Vi ved, at man skal til mange ting som forælder til et barn i 7. klasse, og vi vil under ingen omstændigheder spilde jeres tid. Når vi alligevel inviterer til møde/oplæg, er det fordi vi er sikre på, at I og jeres barn vil få noget godt ud af det.
Mødet handler ikke om unge i mistrivsel eller specifikke udfordringer. Det handler om alle unge, helt generelt. Mødet er altså relevant for alle forældre, uanset om jeres unge mennesker oplever udfordringer eller ej. Vi har nu afholdt forældremøder for alle skoler i kommunen, og vi får meget positiv feedback fra de forældre, der har deltaget - både mht. indhold og formidling.
På mødet taler vi ikke om enkelte elever, klasser eller skoler. Der er afsat god tid til spørgsmål.
Vær opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist d. 27. februar kl. 12.00
Vi ser frem til at tilbringe et par spændende timer sammen med jer.
Med venlig hilsen,
Psykologerne fra Projekt Mental Sundhed
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 5. marts 2026 kl. 16:30 til 18:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 27. februar 2026 kl. 12:00
Sted
Skipper Clement Skolen
Gl. Kærvej 28-30
9000 Aalborg
Arrangør
Aalborg Kommune, Børn & Unge
Tlf. +45 93520052
mcj-skole@aalborg.dk
Indlæser